Om Ensemble Equilibrio

Ensemble Equilibrio er et vokalensemble med 14 korsangere fra musikmiljøet i Silkeborg. 

 

Equilibrio betyder balance på italiensk og henviser til den sangteknik, som ensemblets leder Henrik Elmer Matthiesen arbejder med.


Balanceret sangteknik går ud på at synge så let og ubesværet, som når man taler. En fri stemme indeholder uendelig mange farver, som vi kan udnytte til at udtrykke teksternes og musikkens indhold.

 

Ensemble Equilibrio er et blandet ensemble, der synger 4- til 6-stemmige værker fra det klassiske korrepertoire med musik fra renæssance over

Fra en koncert i Nørremarkskirken i Vejle, september 2018.

barok og romantik til helt nyskrevet musik. Det er ensemblets ønske ikke kun at beskæftige sig med kendte værker, men at dedikere tid til mindre kendte, men ikke nødvendigvis ringere værker.

 

Et mindre ensemble som Ensemble Equilibrio kan med sin størrelse skabe en intim musikalsk atmosfære og levere nærværende oplevelser for publikum. En koncert med Ensemble Equilibrio kan være en pause, hvor man som tilhører for en stund bliver hevet ud af hverdagen med alle dens lavpraktiske gøremål og får mulighed for, gennem musikken, at give plads til fordybelse og refleksion.

 

Ensemble Equilibrio har en del religiøs, men også verdslig musik på programmet og efterkommer gerne værkønsker, hvis musikken skal passe til en særlig lejlighed eller højtid. Der kan også være fællessang på programmet til ensemblets koncerter.

 

En koncert varer typisk en time, men kan bestilles både kortere og længere.

Til forsiden

© 2020 by Ensemble Equilibrio